Pernille Krejsgaard

Kranio Sakral Terapeut (RAB)

Kranio-Sakral terapi behandlingen består af ganske lette greb eller tryk. Jeg arbejder blidt og nænsomt i samarbejde med din krop. Det giver kroppen en unik mulighed for at frigøre og løsne spændinger og blokeringer i helt sit eget tempo. Det kan være skævheder og spændinger i de muskler, led og det bindevæv der er i og omkring kraniet, ansigtet, nakken, rygsøjlen og korsbenet (Det Kranio sakrale system), men behandlingen kan også ske andre steder på kroppen. 

Den dybe afspænding, der opstår i musklerne og nervesystemet som følge af en behandling, er med til at øge dit energiniveau og oplevelse af gennemstrømning og velvære. Du kan dog som reaktion på behandlingen, opleve f.eks. en kort og forbigående træthed.  

Selve behandlingen 

Starter med en kort samtale. Her fortæller du mig om dine symptomer/problematikker. Dernæst finder vi ud af, hvilken form for behandling, der vil være den mest optimale for dig. Det kan være den Biodynamiske -eller Biomekaniske form for Kranio Sakral terapi. 

Under behandlingen ligger du behageligt på en briks, med tøjet på. 

Priser

  • Kranio sakral terapi behandling af 1 times varighed inkl. samtale koster: kr. 600,-
  • Kranio sakral terapi plus behandling af 1 ½ times varighed (tilbydes især ved akutte hold i nakke, skulder og ryg) inkl. samtale koster: kr. 850,- 

Det er altid muligt at afsætte længere tid til selve KST behandlingen, dette skal dog aftales på forhånd. Du kan også bestille ekstra tid i.f.m. en behandling, hvis du ønsker at få:

  • Dit eget øvelsesprogram
  • Triggerpoint massage for et specifikt problem område
  • Trigger punkter, selvmassage f.eks. for nakke/skulderproblemer
  • Inspiration omkring kost eller kosttilskud 

Kranio-Sakral Terapi kan med fordel bruges sideløbende med andre behandlingsformer. 

Bestil tid

Bestil tid til behandling her på hjemmesiden . 

Eller kontakt mig på mobiltelf.: 40721204 eller på pernille@krejsgaard.dk

KST er så mild en behandlingsform at stort set alle kan have glæde af en behandling, ung som gammel, i alle livets faser. 

Også selvom man ikke har symptomer, men blot for at øge det generelle velvære og drage omsorg for sig selv.

De rolige og præcise teknikker man bruger i Kranio sakral terapi er med til at nedsætte vores stressniveau. Det giver krop og sind en følelse af frirum, der gør det muligt, at nå ind til vores egen iboende sundhed og selvhelbredende kræfter.